onsdag den 13. juli 2016

9. Etape

Vi er ved godt mod men lidt trætte sådan all over. 
Idag smuttede vi afsted i noget diset vejr ned fleecen på. Det var koldt for lårbasserne🌥
Smukt var det på vej ud af byen
 Jeg synes det ser helt eventyr agtigt ud det gik i godt tempo og første gang vi skulle stoppe for at tisse bag en busk kom vores søde Camino venner fra Danmark. Det endte med vi idag fulgtes alle 25 km. 
Det er en dejlig oplevelse at møde mennesker man slet ikke kender men alligevel kan man gå og tale sammen i 7- 8 timer. Det er en berigende oplevelse. Derudover slår man dn sludder af med dem man møder på de små spisesteder undervejs 
 Vi har jo igår aftes mødt Christina, quide for Vagsbondtours, det er det selskab som vi rejser med. Hun er nu afsted med en gruppe på 16 personer som skal gå de ca sidste 100 km. 
 Personligt ville jeg føle mig snydt hvis jeg kun skulle gå de 100 km. Turen er nu en helt anden, før gik vi næsten alene, nu er her mange. Unge mennesker i kæmpe grupper der hører høj musik, unge religiøse der holder bønnemøder osv. Byerne er mere turistede. 
Jeg kunne bedst lide vores første 200 km😃
Jeg har det sådan at jeg er så glad for de første 200 km, fordi de var så hårde, jeg nåede personligt derud hvor jeg tænkte: nu kan du sgu ikke gå længere! Havde så mega ondt i kroppen og svedte så meget og kunne ikke have min rygsæk på mere. Det har været hårdt og helt fantastisk. 
Nu er det bare lige det sidste😄😉
 Jeg måtte tage det her billede, fordi jeg er så sippet med vasketøj, her hænger det midt i kostalden næsten. Og den gamle mand sidder og nyder livet- hvor er det dejligt tusind tak for endnu en skøn dag- tænk man kan værd så heldig at blive så beriget🙏

Ingen kommentarer:

Send en kommentar