Camino 2. Etape

 Det lille Hostel i Villadangos gav sig ikke ud for mere end det var. Rent og ok med fint lille bad. Dn lidt sur serveringsmutter mødte vi kl lidt over 7 måske lidt træt af at høre på alle de mænd der kom og skulle have lidt kaffe inden jobbet som gadefejer eller sådan noget skulle igang. Måske har hun også lagt øre til noget om sure koner, hun så ihvertfald ikke særlig tilfreds ud.  

 Vi fik en Skive toastbrød og lidt pølse og 1 Skive ost hver, men ok det rakte da til de første 20 km😃

Vi gik på en sti langs vejen, lidt træls, men det er nu engsng der den er. Senere kom vi ad små hyggelige stier

 Turen nød vi og tog pauser og luftede tæer og skiftede våde strømper ud med tørre. 

Så kom den brede vej, måske gik vi ca 10- 12 km det var simpelthen så hårdt og varmt. Ikke et eneste træ kunne give os skygge. 

 Vi kom over den smukkeste bro fra år 400 den længste på Caminoen så flot. Det var ved byen Hospital Orbigo, en vældig charmerende lille by  De oplysninger vi havde fået sagde 28 km, men o ve o skræk, 35 km. Det har været en hård dag og har nu fået lidt mad og vin. 

Jeg tror mine fødder græder når de finder ud af de skal presset ned i vandrestøvlerne imorgen igen😳😳😳😟

Men hvorom alting er så er det her nok en af de største oplevelser jeg har haft. 

En kanon beslutning